Hos Salon Jargon går vi op i bæredygtighed, økologi og grønne løsninger.

"Kvalitet og bæredygtighed har altid været i højsædet i mit arbejde, og derfor var det et helt naturligt valg at lægge om til grøn frisør, da der kom produkter på markedet der gjorde det muligt. Økologi er en kæmpe gevinst for vores kunder, miljøet og frisørerne!"
Camilla Stalling
Indehaver

Økologiske produkter

Som økologisk frisør benytter vi så vidt det er muligt, produkter uden parabener,  allergifremkaldende, kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stoffer.

I praksis vil det sige, at hovedparten af alle vores behandlinger og produkter er økologiske eller svanemærkede, og ikke testet på dyr. 

Alligevel kan vi lave næsten alle tænkelige farver og smukke lysninger.

 

Et sundt arbejdsmiljø

Når man ser bort fra gevinsten for vores kunder, er det også en væsentlig forbedring for os selv at arbejde i en økologisk salon. Rigtig mange frisører udvikler allerede tidligt i deres karriere allergier og bliver overfølsomme over for de kemikalier og stoffer, der findes i de gængse produkter. 

Det giver glade frisører, et godt og sundt arbejdsmiljø og garanteret også lækkert hår!